Dodge, amerikansk bilmærke. De første Dodge-modeller blev fremstillet af brødrene John F. Dodge (1864-1920) og Horace E. Dodge (1868-1920) i 1914. Ved brødrenes død i 1920 havde Dodge markeret sig som en af de største bilproducenter i verden. I 1928 blev virksomheden købt af Chrysler Corporation, men mærket Dodge vedblev at eksistere. Fra 1998 til 2007 hørte Dodge under DaimlerChrysler og efter 2007 hørte mærket under Chrysler LLC.