DaimlerChrysler, tysk-amerikansk industrikoncern 1998-2007, dannet ved fusion af Daimler-Benz AG og Chrysler Corporation.

Koncernen var en af verdens største med en årsomsætning (2005) på 150 mia. euro og 382.700 ansatte. Hovedaktiviteten var bilproduktion med personbilmærker som Mercedes-Benz, Chrysler, Dodge og Jeep samt lastbiler og busser.

Koncernen blev opløst i 2007, idet Daimler solgte Chrysler til den amerikanske kapitalfond Ceberus. Daimler fortsatte som Daimler AG og Chrysler som Chrysler Corporation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig