.

Fronten på en af Suzukis nyere motorcykelmodeller.

.

Suzuki Motor Corporation, japansk industrikoncern, som producerer bl.a. biler, motorcykler og bådmotorer; grundlagt af Suzuki Michio (1887-1982) i 1909 til fremstilling af maskiner til bomuldsindustrien.

I 1951 begyndte produktionen af knallerter og senere motorcykler, i 1955 af biler. Suzuki har spillet en betydelig rolle i motorcykelsport og har gjort sig bemærket som producent af små biler og af firehjulstrukne biler.

Suzuki gik i 1998 i alliance med General Motors Corporation, som imidlertid solgte sine aktier i firmaet 2006-08. I stedet opkøbte Volkswagen 2009-10 ca. 20% af aktierne i Suzuki.

I 2010 producerede Suzuki godt 2,5 mio. biler og 2,9 mio. motorcykler i Japan og på fabrikker i bl.a. Kina, Indien, Pakistan, Vietnam Canada, USA og Spanien. Samme år havde firmaet en omsætning på 137 mia. kr. og 14.000 ansatte.

Suzukis internationale hjemmeside

Suzukis danske hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig