Harley-Davidson, amerikansk motorcykelfabrik, grundlagt 1901 af William Harley (1880-1943) samt Arthur (1881-1950), Walter (1876-1942) og William Davidson (1870-1937) med teknisk hjælp fra den norskfødte Ole Evinrude (1877-1934).
Fabrikken har med mellemrum bygget encylindrede motorcykler, men det er de store tocylindrede V-motorer med deres karakteristiske tunge motorlyd, der siden 1909 har været mærkets kendetegn.
I årene efter 2. Verdenskrig havde fabrikken store økonomiske problemer, bl.a. fordi den fastholdt en meget gammeldags teknik.
Harley-Davidsons klassiske konstruktion har dog siden medvirket til at give mærket en position som kultmotorcykel. I 2010 producerede fabrikken 211.000 motorcykler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.