• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.P. Møller - Mærsk

Oprindelig forfatter HMP Seneste forfatter Redaktionen

A.P. Møller - Mærsk. Hongkong, der er et af verdenshandelens knudepunkter, anløbes regelmæssigt af rederiets skibe. Her ligger tre af de karakteristiske blå Mærsk-skibe ved containerterminalen.

A.P. Møller - Mærsk. Hongkong, der er et af verdenshandelens knudepunkter, anløbes regelmæssigt af rederiets skibe. Her ligger tre af de karakteristiske blå Mærsk-skibe ved containerterminalen.

A.P. Møller - Mærsk, dansk rederi-, handels- og industrikoncern. Virksomheden blev grundlagt i 1904, da skibsfører Peter Mærsk Møller (1836-1927) og hans søn, skibsbefragter Arnold Peter Møller, stiftede A/S Dampskibsselskabet Svendborg. I 1912 stiftede A.P. Møller Dampskibsselskabet af 1912 A/S med hjemsted i København. Et fællesrederi for tank- og linjeskibsdrift blev oprettet i 1928; de to selskaber (Svendborg og 1912) fusionerede i 2003 til A.P. Møller - Mærsk A/S. Hovedaktionær i selskaberne er A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, oprettet i 1953.

Ledelsen var fra starten varetaget af A.P. Møller, der byggede virksomheden op fra grunden. I 1965 blev han efterfulgt af sin søn, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, under hvis ledelse koncernen ekspanderede inden for mange andre områder end skibsfart. I 1993 overtog skibsreder Jess Søderberg som den første uden for familien den øverste daglige ledelse.

Mærsk Mc-Kinney Møller fratrådte 2003 som formand for bestyrelsen. Ny bestyrelsesformand blev den administrerende direktør i Topdanmark, Michael Pram Rasmussen. Efter uenighed om virksomhedens strategi og ledelsesfilosofi mellem Mærsk Mc-Kinney Møller og dele af ledelsen måtte Jess Søderberg og to andre skibsredere forlade virksomheden i 2007. Den øverste daglige ledelse blev derefter overtaget af den tidligere direktør for Carlsberg, Nils Smedegaard Andersen. Han blev imidlertid udskiftet af bestyrelsen i 2016 efter problemer med at skabe tilstrækkelig værdi for aktionærerne, i en tid hvor koncernen var udfordret på lave olie- og fragtpriser. Administrerende direktør for koncernen blev derefter direktøren for Maersk Line, Søren Skou (f. 1964).

Annonce

A.P. Møller - Mærsk. Mærsk-skibet Majestic Mærsk, verdens største skib, præsenteres ved Langelinie. Foto fra 2013.

A.P. Møller - Mærsk. Mærsk-skibet Majestic Mærsk, verdens største skib, præsenteres ved Langelinie. Foto fra 2013.

Siden Dampskibsselskabet Svendborg i 1904 erhvervede sit første (brugte) skib, S.S. Svendborg på 2200 ton dødvægt, har antallet af skibe været støt stigende. Selskaberne havde 11 skibe i 1914, 47 i 1939, 88 i 1965, 148 i 1993 og opererede ca. 1000 i 2006, hvoraf halvdelen var ejede. Under 1. Verdenskrig gik to skibe tabt, og i løbet af 2. Verdenskrig, hvor langt størsteparten af skibene sejlede for de allierede, mistede A.P. Møller 23 skibe ved krigsforlis med store tab af menneskeliv. I 1950 havde rederierne atter samme antal skibe som før krigen, og siden er både antallet af skibe og tonnagen af de enkelte vokset.

A.P. Møller - Mærsk driver således Nordens største rederivirksomhed med en af de største tankskibsflåder i verden, og fra 1950 har det største danske skib konstant været et Mærsktankskib. Flådens fartøjer fordeler sig på bulkcarriers, råolie-, produkt- og gastankskibe, automobiltransportere, ro/ro-skibe, supplyfartøjer til olieefterforskning samt en stor flåde af containerskibe og egne containere foruden olierigge. Mærskskibenes karakteristiske lyseblå farve blev indført i 1955 på datidens største danske skib, Regina Mærsk, på 26.400 ton dødvægt.

A.P. Møller - Mærsk har koncession på olie- og gasudvinding i den danske del af Nordsøen og arbejder her sammen med Shell, Chevron og Nordsøfonden i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Motivet er fra Danmarks første oliefelt, Danfeltet, hvor tre borerigge er i gang med at bore nye vandrette produktionsbrønde.

A.P. Møller - Mærsk har koncession på olie- og gasudvinding i den danske del af Nordsøen og arbejder her sammen med Shell, Chevron og Nordsøfonden i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Motivet er fra Danmarks første oliefelt, Danfeltet, hvor tre borerigge er i gang med at bore nye vandrette produktionsbrønde.

A.P. Møller startede i 1917 Odense Staalskibsværft først som personlig ejet virksomhed, men i 1944 omdannet til aktieselskab. Størsteparten af selskabernes skibe er leveret fra værftet, der i 1959 blev udbygget med det da nyanlagte Lindøværft.

Skibene har været anvendt til transport inden for mange brancher; først og fremmest i trampfart, dvs. ikke i regelmæssig rutefart, men i fri sejlads med de mest favorable forefaldende fragter. Hertil har der bl.a. været hvalfangere, et hvalkogeri, fiskefartøjer og køleskibe, men væsentligst har været tank- og linjefart, som begge blev påbegyndt i 1928. Til tankskibene hører specialskibe til LPG-gasser og andre olieprodukter. Linjefarten foregik i starten mellem udenlandske havne, specielt USA og Østen, men blev siden udvidet til at omfatte alle verdensdele.

Fra midten af 1970'erne blev linjefarten omstillet til containerfart med deraf afledt egen produktion af containere i Tinglev, egne togforbindelser i USA, et net af egne lastbiltrailere og egen datastyring, der sørger for punktlig levering af godset hos modtagerne. Det Østasiatiske Kompagnis linjenet blev købt i 1993 og det sydafrikanske Safmarine Container Lines og den tidligere amerikanske samarbejdspartner Sea-Land Service i 1999. A.P. Møller overtog dermed disse selskabers hidtidige rutenet. I 2005 erhvervedes yderligere det hollandske Royal P&O Nedlloyd, som sammen med MAERSK-SEALAND fra 2006 drives under navnet Maersk Line. Maersk Line omfattende Safmarine er verdens største containerrederi med ca. 600 containerskibe og 3,1 mio. containere. Mærsk-gruppen omfatter desuden bl.a. en omfattende logistikvirksomhed, Damco, bugser- og bjergningsenheden Svitzer med ca. 500 skibe, Maersk Supply Service med ca. 50 skibe og APM Terminals.

I 1962 fik A.P. Møller koncession til efterforskning og udvinding af råstoffer i den danske undergrund. Dette førte til betydelige fund af olie- og gasforekomster i Nordsøen, således at Danmark ud over at være blevet selvforsynende med disse energikilder har en betydelig eksport. Eftersøgningen og udvindingen foregår i samarbejde med udenlandske olieselskaber (Shell og Chevron) og Nordsøfonden i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), hvor A.P. Møller-Mærsk har 31,2 % af interesserne.

Koncessionen blev fornyet i 1981, men på mindre favorable vilkår. I 2003 indgik den danske stat og A.P. Møller - Mærsk en aftale om en fortsættelse af eneretsbevillingen frem til 2042. Koncernen har sideløbende udvidet dette felt og opnået efterforskningsrettigheder andre steder på kloden, ligesom der er oprettet en stor flåde af olierigge og specialfartøjer til denne gren af virksomheden.

I 1970 oprettede A.P. Møller flyselskabet Maersk Air. Det blev solgt i 2005 og fusioneret med Sterling Airlines A/S til Nordens på det tidspunkt største lavprisselskab. Koncernen har interesser inden for forskellige andre brancher, fx Dansk Supermarked med butikskæderne Bilka, Føtex og Netto (aktieandelen decimeret i 2014) samt Danske Bank; aktieposten i Det Berlingske Officin (Berlingske Media) blev sat til salg i 2000, og i 2015 reducerede A.P. Møller - Mærsk sin aktieandel i Danske Bank til 1,60 % ved frasalg af en aktiepost på 20 % til A.P. Møller Holding.

Efter en periode med lave olie- og fragtpriser blev det i 2016 besluttet at dele A.P. Møller - Mærsk i to selvstændige divisioner, således at shippingforretningen, Transport & Logistics, skilles fra de olierelaterede forretninger i Energy.

A.P. Møller - Mærsk har kontorer i flere end 130 lande og er Danmarks største erhvervsvirksomhed med en årlig omsætning på ca. 270 mia. kroner og ca. 88.300 ansatte (2015).

A.P. Møller - Mærsks hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Holger Munchaus Petersen: A.P. Møller - Mærsk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39001

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. A.P. Møller - MærskMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik