Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stationpointer

Oprindelig forfatter JEjM Seneste forfatter Redaktionen

stationpointer, (eng., 2. led subst. pointer 'viser'), navigationsinstrument til udsætning af vinkler i søkort. Fra en cirkelformet, gradinddelt skive udgår tre radiale ben, hvoraf de to kan indstilles. Ved stedbestemmelse måles vinklerne mellem tre identificerbare punkter i land eller udlagte sømærker, og disse vinkler indstilles på benene. Instrumentet forskubbes derefter på søkortet, indtil benene går gennem de observerede punkter på kortet, og observatørens plads er bestemt af instrumentets centerhul. Se også navigation.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Ejnar Marcussen: stationpointer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164279