• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sekstant

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Sekstant. Ved måling ser brugeren i kikkerten dels objektet, her en stjerne, der reflekteres via alhidadespejlet og horisontspejlet, dels kimingen direkte, da horisontspejlets ene halvdel er klart glas. Når stjernen og kimingen falder sammen, er sekstanten rigtigt indstillet, og vinklen α, stjernens målte højde, kan aflæses på limben. Pga. instrumentets geometri er buestykket på limben mellem alhidaden og limbens nulpunkt det halve af α, hvilket forklarer, at der kan måles vinkler på op til 120°, skønt sekstantens cirkeludsnit kun er 60°.

Sekstant. Ved måling ser brugeren i kikkerten dels objektet, her en stjerne, der reflekteres via alhidadespejlet og horisontspejlet, dels kimingen direkte, da horisontspejlets ene halvdel er klart glas. Når stjernen og kimingen falder sammen, er sekstanten rigtigt indstillet, og vinklen α, stjernens målte højde, kan aflæses på limben. Pga. instrumentets geometri er buestykket på limben mellem alhidaden og limbens nulpunkt det halve af α, hvilket forklarer, at der kan måles vinkler på op til 120°, skønt sekstantens cirkeludsnit kun er 60°.

sekstant, astronomisk/nautisk instrument til måling af vinkler, især himmellegemers højde. Sekstanten består af en skalainddelt cirkelbue på en sjettedel af en fuld cirkel samt en sigteanordning. Den er baseret på samme princip som kvadranten og oktanten og kan måle vinkler på op til 60°. Arabiske astronomer anvendte sekstanter udhugget i sten ca. år 1000. Tycho Brahe konstruerede flere sekstanter.

Ordet sekstant kommer af latin sextans 'sjettedel', genitiv sextantis, af sex 'seks'.

Spejlsekstanten

Spejlsekstanten, der blev opfundet i 1750'erne, kan med bueminuts nøjagtighed måle vinkler op til 120° (i praksis dog noget mere). Den består af et stel, corpus, hvorpå der er en graddelt bue, limben, og en bevægelig arm, alhidaden, begge forsynet med spejle, samt et monokular. Spejlsekstanten bruges især til søs, hvor den primært anvendes til måling af himmellegemers vinkel med kimingen for på basis heraf at kunne udregne astronomiske stedlinjer, men også til måling af horisontale vinkler til bestemmelse af terrestriske stedlinjer (se navigation).

Sekstant. Tycho Brahes astronomiske sekstant fra 1582. Sekstanten blev brugt til at måle vinkelafstanden mellem to himmellegemer. Ved at sigte gennem spalterne op over cylinderen (A) kunne han observere mere nøjagtigt, end astronomer før havde kunnet. Tværlinjerne på målebuen gjorde det desuden muligt at aflæse måleresultatet mere nøjagtigt end tidligere.

Sekstant. Tycho Brahes astronomiske sekstant fra 1582. Sekstanten blev brugt til at måle vinkelafstanden mellem to himmellegemer. Ved at sigte gennem spalterne op over cylinderen (A) kunne han observere mere nøjagtigt, end astronomer før havde kunnet. Tværlinjerne på målebuen gjorde det desuden muligt at aflæse måleresultatet mere nøjagtigt end tidligere.

Til brug i fly er udviklet sekstanter (boblesekstant) med indbygget kunstig horisont.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: sekstant i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157212