Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pejling

Oprindelig forfatter JEjM Seneste forfatter Redaktionen

Pejling. Jakobsstaven var det dominerende måleinstrument til søs, indtil det i 1700-t. blev afløst af mere nøjagtige spejlinstrumenter som oktant og sekstant. Anvendelsen er enkel: Staven holdes op til øjet, hvorefter en løs tværpind forskydes, til den lige præcis dækker den lodrette afstand mellem himmellegemet og kimingen. Den målte højde kan så aflæses i en skala på staven. Foretages målingen, når himmellegemet er højest på himlen, og kender navigatøren dets deklination, kan bredden regnes ud. På den pædagogiske tegning anvendes Nordstjernen, der let findes vha. Karlsvognen, og den er så tæt på himlens nordpol, at målt højde omtrent svarer til observatørens bredde.

Pejling. Jakobsstaven var det dominerende måleinstrument til søs, indtil det i 1700-t. blev afløst af mere nøjagtige spejlinstrumenter som oktant og sekstant. Anvendelsen er enkel: Staven holdes op til øjet, hvorefter en løs tværpind forskydes, til den lige præcis dækker den lodrette afstand mellem himmellegemet og kimingen. Den målte højde kan så aflæses i en skala på staven. Foretages målingen, når himmellegemet er højest på himlen, og kender navigatøren dets deklination, kan bredden regnes ud. På den pædagogiske tegning anvendes Nordstjernen, der let findes vha. Karlsvognen, og den er så tæt på himlens nordpol, at målt højde omtrent svarer til observatørens bredde.

pejling, inden for navigation retningen fra en observatør til et fjernt punkt. På Jordens overflade følger pejlingen en storcirkel, men den kan i praksis betragtes som en kompaslinje, der kan udsættes direkte i et søkort, da afvigelsen er meget lille inden for de afstande, der her er tale om. Radiopejlinger over længere afstande skal dog rettes for afvigelsen, før de kan afsættes i søkortet.

Visuelle pejlinger udføres med et pejldiopter (sigteapparat) oven på kompasset eller med en pejlskive, der er et sigteapparat bestående af en kardansk ophængt, gradinddelt skive med et pejldiopter. Når pejlskiven er anbragt i sin holder, angiver et fast mærke stævnens retning, og der kan derfor pejles enten relativt i forhold til kursen eller retvisende, hvis pejlskiven anbringes, så retvisende kurs er ud for mærket. Pejlskiver anvendes, når der ikke er frit udsyn fra kompasserne om bord.

Ordet pejling er afledning af pejle, af middelnedertysk pegelen, af pegel 'mærke på drikkekar, mål'

Pejling. Pejldiopter anbragt oven på et magnetkompas. Der sigtes gennem den smalle sprække i dioptrets nærmeste lodrette del, hvorpå diopteret drejes, indtil tråden i den fjerneste lodrette del falder sammen med det pejlede objekt.

Pejling. Pejldiopter anbragt oven på et magnetkompas. Der sigtes gennem den smalle sprække i dioptrets nærmeste lodrette del, hvorpå diopteret drejes, indtil tråden i den fjerneste lodrette del falder sammen med det pejlede objekt.

Himmellegemer pejles med et azimutspejl, der er et pejldiopter, hvor sigtelinjen fra højtsiddende himmellegemer afbøjes gennem et prisme, så genstand og gradinddeling samtidig kan ses af iagttageren.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Ejnar Marcussen: pejling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140047