Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nautiske almanakker

Oprindelig forfatter JEjM Seneste forfatter Redaktionen

nautiske almanakker, tabeller over de ved udregningen af astronomiske stedlinjer anvendte himmellegemers deklination, timevinkel og op- og nedgangstider givet for hver time i året. I tilknyttede hjælpetabeller kan værdierne findes for hvert sekund. Oplysningerne gives for Solen, Månen, Mars, Venus, Jupiter, Saturn og de ca. 50 klareste stjerner. Almanakkerne indeholder også stjernekort, oplysninger om tusmørke, sol- og måneformørkelse, Månens faser og planeternes stilling. Den første nautiske almanak udkom i England for året 1767, og omkring 1900 fik almanakkerne deres nuværende form.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Ejnar Marcussen: nautiske almanakker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130520