Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

log

Oprindelig forfatter JEjM Seneste forfatter Redaktionen

Log. Patentlog bestående af et logur, en logline med et hjul og en rotator. Rotatoren, som slæbes gennem vandet i loglinen, har skråtstillede vinger, der får den til at rotere, og omdrejningerne forplantes via linen til loguret, som angiver udsejlet distance. Hjulets funktion er at dæmpe udsving i rotationshastigheden, så uret ikke belastes unødigt. Patentloggen angiver altså ikke umiddelbart farten, der må udregnes på basis af udsejlet distance mellem to klokkeslæt.

Log. Patentlog bestående af et logur, en logline med et hjul og en rotator. Rotatoren, som slæbes gennem vandet i loglinen, har skråtstillede vinger, der får den til at rotere, og omdrejningerne forplantes via linen til loguret, som angiver udsejlet distance. Hjulets funktion er at dæmpe udsving i rotationshastigheden, så uret ikke belastes unødigt. Patentloggen angiver altså ikke umiddelbart farten, der må udregnes på basis af udsejlet distance mellem to klokkeslæt.

/@api/deki/files/18198/=ud_a_91804.mp3?revision=3

log, (af eng. log 'tømmerstok, træstykke'), instrument, der måler et skibs hastighed, udsejlede distance eller begge dele. At udføre målingen kaldes at logge.

Loggen nævntes første gang i slutningen af 1500-t. Den bestod da af et træstykke, der kastedes i søen forude i skibet. Tidsrummet indtil træstykket passerede et bestemt punkt blev målt med et sandur, et logglas, og da afstanden var kendt, kunne hastigheden beregnes.

Den almindelige log, anvendt fra 1600-1900-t., bestod af en ca. 20 cm høj træplade, logflynderen, fastgjort til en logline med knuder, knob, med jævne mellemrum. Logflynderen blev kastet i vandet, hvor den stillede sig lodret og forblev på samme sted. Loglinen løb i en afmålt tid frit ud fra skibet, og det udløbne antal knob var et mål for farten (heraf stammer enheden knob for hastighed til søs).

Annonce

Slæbeloggen eller patentloggen blev almindeligt anvendt fra 1865. Den bestod af et torpedoformet legeme med påsatte finner, logrotatoren eller flynderen, hvis rotationer gennem loglinen overførtes til loguret på skibet. Tilførtes loggen en tidsimpuls, kunne den sejlede fart gennem vandet beregnes. Denne logtype har været almindeligt brugt indtil 1980'erne.

I 1900-t. er der udviklet andre logprincipper. I trykloggen registreres hastigheden på grundlag af forskellen mellem det statiske og det dynamiske tryk under skibsbunden målt ved pitotrørsprincippet. I impellerloggen er måleprincippet ligesom ved slæbeloggen et rotationslegemes omdrejninger. Impellerloggens rotator eller skovlhjul stikker ud gennem skibsbunden, og omdrejningerne registreres elektrisk. Elektromagnetiske logge, i brug fra 1970'erne, virker ved måling af et elektrisk felt mellem to elektroder under skibsbunden; det elektriske felt afhænger af det forbistrømmende vands hastighed. Dopplerloggen, benyttet fra 1980'erne, udsender en lydbølge under skibet og virker ved Dopplereffekten. I modsætning til de tidligere nævnte logtyper, der måler hastigheder i forhold til vandmassen, kan Dopplerloggen ved lavere vanddybder måle hastigheder i forhold til havbunden. Den er ofte installeret til at kunne vise farten såvel for- og agterefter som sideværts.

I dag giver GPS-anlægget om bord ikke alene positionen, men også farten samt udsejlede kurser og distancer, hvorved den traditionelle log stort set er overflødiggjort.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Ejnar Marcussen: log i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117897