Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kronometer

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Kronometer. Traditionelt skibskronometer fra begyndelsen af 1900-t., fremstillet af Brackbank & Attkins, London. Uret er anbragt i en mahognikasse og er kardansk ophængt for at kompensere for skibets bevægelser. Under transport kunne ophænget låses med skruen i forreste højre hjørne. Nøglen til kronometret, der blev trukket op til fast tid en gang i døgnet, ses bagved. For at sikre kronometret mod store temperaturudsving var det sædvanligvis anbragt i et skab under bestikbordet, der var forsynet med en lem med en rude, så uret kunne aflæses uden at åbne skabet.

Kronometer. Traditionelt skibskronometer fra begyndelsen af 1900-t., fremstillet af Brackbank & Attkins, London. Uret er anbragt i en mahognikasse og er kardansk ophængt for at kompensere for skibets bevægelser. Under transport kunne ophænget låses med skruen i forreste højre hjørne. Nøglen til kronometret, der blev trukket op til fast tid en gang i døgnet, ses bagved. For at sikre kronometret mod store temperaturudsving var det sædvanligvis anbragt i et skab under bestikbordet, der var forsynet med en lem med en rude, så uret kunne aflæses uden at åbne skabet.

kronometer, stabilt og nøjagtigt ur, der især tidligere blev brugt til navigation og var en forudsætning for at foretage en længdebestemmelse. Det traditionelle skibskronometer var kardansk ophængt, og visse dele af værket var fremstillet af bimetal som kompensation for temperaturudsving. Den daglige gang, dvs. afvigelse gennem en 24-timers periode, og stand, dvs. forskellen mellem kronometrets aktuelle visning og Greenwich Mean Time (GMT), blev løbende kontrolleret, indført i en journal og anvendt som korrektion ved observationer.

Kronometret har i dag tabt sin betydning, da både klokkeslæt (nu UT, Universal Time) og længde sædvanligvis konstateres gennem radio og moderne navigationsmetoder, fx GPS. Der skal dog findes et nøjagtigt ur om bord; sædvanligvis bruges et kvartskronometer.

Ordet kronometer kommer af krono- og -meter, dvs. 'tidsmåler'.

Problemet med at bestemme længden til søs var så påtrængende, at det britiske Parlament i 1714 nedsatte et længdeudvalg (Board of Longitude) for at få det løst. Udvalget udlovede en præmie på 10.000 £ til den, der kunne konstruere et ur, der under en rejse til Vestindien og retur ikke havde tabt eller vundet mere end fire minutter svarende til 1° i længde, og 20.000 £ for en fejl på under to minutter. John Harrison (1693-1776), en tømrersøn fra Yorkshire, løste opgaven, idet han 1728-62 byggede fire stadig bedre kronometre, hvoraf det sidste under en tomåneders rejse til Vestindien kun tabte ni sekunder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: kronometer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111482