Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

håndlod

Oprindelig forfatter SIbT Seneste forfatter Redaktionen

håndlod, konisk blylod i en line, som bruges til måling af vanddybden. Håndloddet er antagelig verdens ældste navigationsinstrument, idet det er kendt allerede fra et billede i en egyptisk kongegrav fra ca. 2500 år f.Kr. Loddet har en hulning i bunden til talg eller fedt, hvorved det bliver muligt at få en bundprøve op, og lodlinen er afmærket i meter eller favne fra loddets bund. Håndloddet er nu stort set afløst af det nøjagtigere og lettere betjente ekkolod; se i øvrigt dybdemåler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Ib Thirslund: håndlod i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95684