Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dampskib

Oprindelig forfatter IN Seneste forfatter Redaktionen

S/S Skjelskør, dampskib der tidligere sejlede passagerer, landbrugsprodukter og fisk mellem Skælskør og Agersø/Omø. Hun sejler i dag som udflugtsskib fra Frederikssund ved Roskilde Fjord. Under turen er det muligt at komme ned i maskinrummet og se skibets 75 hk dampmaskine arbejde.

S/S Skjelskør, dampskib der tidligere sejlede passagerer, landbrugsprodukter og fisk mellem Skælskør og Agersø/Omø. Hun sejler i dag som udflugtsskib fra Frederikssund ved Roskilde Fjord. Under turen er det muligt at komme ned i maskinrummet og se skibets 75 hk dampmaskine arbejde.

dampskib, damper, skib, der i sit fremdrivningsmaskineri bruger vanddamp som energioverførende medium. Da dampmaskiner havde gjort det muligt at udføre mere pålidelig, regelmæssig transport på landjorden, forekom det nærliggende også at anvende dem ved søtransport. Sejlskibe er helt afhængige af vindstyrke og -retning, hvorimod maskindrevne skibe kan forventes at holde en mere konstant hastighed og at kunne sejle i alle retninger. Dette er især en fordel i snævre farvande som fjorde, floder og kanaler.

De første forsøg i begyndelsen af 1800-t. med stempeldampmaskiner som fremdrivningsmaskineri bestod i at montere skovlhjul på aksler, der var anbragt tværskibs. Det tunge og pladskrævende maskinanlæg anbragtes på søgående skibe nær skibets midte med et skovlhjul på hver side af skibet, tæt inde mod skibssiderne. Denne placering af maskineriet, hvor skibets bevægelser i dårligt vejr føltes mindst, gav også maskinbesætningen, fyrbødere og kullempere, bedre arbejdsforhold. Ved skibe til flodsejlads anvendte man skovlhjul anbragt agter.

Ret hurtigt begyndte man at eksperimentere med skibsskruer i forskellig form ved skibets agterstavn på en langskibs aksel, idet man anså skibsskruen for mindre sårbar end skovlhjulene og mindre i vejen, når et skib skulle ligge langs en havnekaj. I 1845 afholdt det britiske admiralitet en prøve, hvor to lige store og stærke dampskibe, et med skrue og et med skovlhjul, trak mod hinanden. Prøven viste, at skruen var bedre end skovlhjulet. Såvel skovlhjul som derefter især skrue og dampmaskiner med tilhørende kedler blev efterhånden gjort mere effektive ved mange trinvise forbedringer i deres konstruktion og de anvendte materialer. Langt op gennem 1800-t. var sejlene dog hovedfremdrivningsmiddel, og dampmaskineriet et hjælpemiddel, når vinden svigtede. Så længe skibene byggedes af træ, betragtedes dampkedlens fyr som en stor brandrisiko.

Annonce

Et stort fremskridt skete i 1897, hvor Charles Parsons præsenterede sin Turbinia ved en britisk flåderevy. Dette lille skib havde en dampturbine som nyudviklet fremdrivningsmaskineri og sejlede meget hurtigere end de hurtigste skibe med stempelmaskineri. Både stempeldampmaskiner og dampturbiner har været anvendt i 1900-t., med turbinemaskineri fortrinsvis i hurtigtsejlende passagerskibe og krigsskibe. Dampturbinemaskineriet fylder og vejer mindre og giver færre rystelser. Atomdrevne skibe har dampturbiner som fremdrivningsmaskineri og atomreaktorer til fremstilling af dampen.

Den ekstra plads, som normale dampkedler kræver, og deres vægt har dog bevirket, at dieselmotorskibe i 1900-t. vandt større udbredelse, og at der er blevet forholdsvis færre dampskibe.

Se også skib.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Nielsen: dampskib i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60801