• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stranding

Oprindelige forfattere JUJ, MBrA og OVen Seneste forfatter Redaktionen

stranding, et skibs grundstødning på en kyst. Strandinger er blevet sjældne og forekommer nu normalt kun som følge af fejlnavigering eller mekanisk havari om bord. Tidligere og især i sejlskibstiden var de meget almindelige, specielt på kyster med hyppig pålandsvind og betydelig skibstrafik, fx ud for den jyske vestkyst. Ved en stranding her tog skibet ofte grunden ret langt ude på en af de undersøiske sandrevler, der løber parallelt med kysten, hvilket i høj grad vanskeliggjorde redningsarbejdet. Var skibet strandet i en pålandsstorm, var resultatet som regel, at det enten blev slået i stykker eller blev presset så langt op på kysten, at det ikke siden kunne bringes flot.

Lovgivning

Omstændigheder omkring stranding, fx spørgsmålene om, hvem der skal yde hjælp, og hvad man skal stille op med skib og ilanddrevet eller bjerget gods, er lovregulerede.

I middelalderen var strandret retten til at tilegne sig strandgods, der drev ind på den ubevoksede strandbred, senere også forstranden, dvs. arealet mellem havstokken og havdybet. I den tidlige middelalder var vrag og skibbrudent gods ofte genstand for befolkningens frie bemægtigelse, og man anerkendte ingen ret for ejeren til at bjerge sit gods. Fra 1100-t. synes kongemagten at have hævdet en eneret til vrag, og denne ret var almindelig anerkendt på landskabslovenes tid; ifølge Jyske Lov med den dobbelte begrundelse, at kongen ejer alle forstrande, og at det, som ingen mand ejer, det ejer kongen. Hvis ejeren meldte sig inden en vis frist, fik han sit gods udleveret mod at betale bjergeløn. Fra 1400-t. tilfaldt godset den forstrandsberettigede, som regel staten. Dog havde adelen ifølge privilegier fra 1661 forstrandsret ud for sine godser, men denne ret bortfaldt ved Grundloven af 1849.

Annonce

Ifølge reglerne i Strandingsloven skal strandgods med en antagelig værdi over et vist beløb bortsælges på auktion, hvis ejeren ikke har meldt sig inden et år efter indkaldelse i Statstidende. Hvis ejeren melder sig efter dette tidspunkt og godtgør sin berettigelse, modtager han auktionsprovenuet med fradrag af omkostninger og bjergeløn.

Se også bjergning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen, Mads Bryde Andersen, Ole Ventegodt: stranding i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165665



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. stranding Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik