Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fyr

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Bovbjerg Fyr på Jyllands vestkyst blev opført 1876-78 og ses her fra vest. Tårnet er 26 m højt og bygget på Bovbjergs højeste punkt, 41 m.o.h. Flammens højde over vandet er 62 m, og fyret kan med to blink hvert 15. sekund ses på 16 sømils afstand. Det blev elektrificeret i 1904 og automatiseret i 1965. Granitstøtten i forgrunden er sat til minde om kong Frederik 6.'s besøg i 1826 og 1830 og afløste i 1899 en tidligere træstøtte. Den står på oldtidshøjen Hesthøj. Fyrets specielle farve skyldes ønsket om at undgå forveksling med de to nærliggende hvide kirketårne i hhv. Trans og Ferring.

Bovbjerg Fyr på Jyllands vestkyst blev opført 1876-78 og ses her fra vest. Tårnet er 26 m højt og bygget på Bovbjergs højeste punkt, 41 m.o.h. Flammens højde over vandet er 62 m, og fyret kan med to blink hvert 15. sekund ses på 16 sømils afstand. Det blev elektrificeret i 1904 og automatiseret i 1965. Granitstøtten i forgrunden er sat til minde om kong Frederik 6.'s besøg i 1826 og 1830 og afløste i 1899 en tidligere træstøtte. Den står på oldtidshøjen Hesthøj. Fyrets specielle farve skyldes ønsket om at undgå forveksling med de to nærliggende hvide kirketårne i hhv. Trans og Ferring.

fyr, kraftig lysgiver til vejledning for søfarten. Fyr anbringes som regel højt, ofte i særlige fyrtårne, der gør det muligt at se kraftige fyr i 20-30 sømils afstand. Energikilden er almindeligvis elektricitet, men gas anvendes også, og lyset samles og styres vha. Fresnel-linser og/eller parabolspejle.

Et fyr identificeres ved dets fyrkarakter, dvs. en sekvens af lys- og mørkeperioder, der gennemløbes på en given tid, og det udsendte lys' farve, hvidt, grønt eller rødt, som tilvejebringes med farvet forsatsglas, der kan være sektoropdelt. Er lysperioderne kortere end de mellemliggende mørkeperioder, benævnes fyret blinkfyr; er mørkeperioderne kortere end de mellemliggende lysperioder, benævnes fyret fyr med formørkelse.

Et af verdens syv underværker var fyrtårnet Faros ud for Alexandria, der bestod i 1700 år frem til år 1400 e.v.t. Danmarks ældste kendte fyr kan ses på tårnet af Sankt Nicolai Kirke i Køge. De første tre danske statsfyr (Skagen, Anholt og Kullen) blev aktive i 1561.

Annonce

De store danske fyrtårne har på grund af moderne navigationssystemer som f.eks. GPS efterhånden udspillet deres rolle og bevares hovedsagelig af turistmæssige grunde. Flere er nedlagt, såsom Rubjerg Knude (Vestjylland), Hammeren Fyr (Bornholm) og Hyllekrog Fyr (Lolland). Tolv andre fyrtårne er allerede fredede, deriblandt Christiansø Fyr, Skagens hvide Fyr, Anholt Fyr og Hanstholm Fyr. Nakkehoved Fyrs fyrmesterbolig har siden 2006 været indrettet som fyrmuseum.

Se også farvandsafmærkning.

Litteratur anbefalet af Den Store Danskes brugere:

Det danske Fyrvæsen gennem 400 år (1960)

Ove Hermansen: Danmarks fyrtårne og fyrskibe: beskrivelse og historie fra 1560 til i dag (2001)

Knud Peder Jensen & Knud Nielsen: Lys langs kysten (2009)

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: fyr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80990