Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dannebrog

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Dannebrog ved indsejlingen til Thisted havn den 7. september 2009 som et led i skibets årlige sommertogt.

Dannebrog ved indsejlingen til Thisted havn den 7. september 2009 som et led i skibets årlige sommertogt.

Dannebrog, dansk kongeskib, søsat 10. oktober 1931 (første kommandohejsning 26. maj 1932) til afløsning af det gamle hjuldampskib Dannebrog fra 1879.

Skibet er et oceangående motorskib, 78,43 m langt, 10,40 m bredt og med en mastehøjde på 23 m; dets deplacement er 1238 t. Dannebrog bemandes og vedligeholdes af Søværnet.

Kongeskibet er normalt under kommando i sommermånederne, hvor det af regenten anvendes til repræsentative rejser til danske og udenlandske havne. Dannebrog har gennem årene lagt til i de fleste danske havne, og modtagelsen af skibet er altid omgærdet af stor festivitas.

Annonce

Under krigen respekterede besættelsesmagten Dannebrog som kong Christian 10.s personlige ejendom, og efter den 29. august 1943 lå det oplagt i Københavns Sydhavn.

Kongehusets hjemmeside om Dannebrog

Søværnets hjemmeside om Dannebrog

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Dannebrog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61300