Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Roskilde Lufthavn

Oprindelig forfatter ASmi Seneste forfatter PKN

Roskilde Lufthavn, Københavns Lufthavn Roskilde, Tune Lufthavn, ligger ved Tune, 5 km syd for Roskilde, og blev åbnet i 1973. Den ejes af Københavns Lufthavne A/S og bruges næsten udelukkende af almenfly, dvs. andre civile fly end trafik- og charterfly. Der er to asfaltbaner, omtrent NØ-SV og NV-SØ, med en længde på hhv. 1500 m og 1800 m og 32 m bredde. Lufthavnen har ICAO-koden EKRK.

Lufthavnen er den næsttravleste i Danmark efter lufthavnen i Kastrup målt på antal operationer (landinger og starter), der udgør ca. 75.000 om året. Størstedelen af disse er privatflyvninger (GA-flyvning), og mange af disse er taxa- og skoleflyvninger.

I 2013 fik Roskilde Lufthavn udvidet sin helikopterkvote til 12.000 operationer om året, mens kvoten til fastvingede fly blev tilsvarende reduceret. Samme år udløb en aftale om troppetransport til Afghanistan fra lufthavnen. Roskilde Lufthavn har et beskedent årligt passagertal (ca. 30.000 i 2013).

Annonce

Se også Københavns lufthavne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith: Roskilde Lufthavn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152720