Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kapflyvning

Oprindelig forfatter Ove Hermansen Seneste forfatter Redaktionen

kapflyvning, begreb, der dækker over to forskellige former for konkurrence. Den ene er den form for kapløb, som især finder sted i USA, hvor piloter kæmper om at sætte hastighedsrekorder ved at flyve korte distancer mellem to pyloner, hvorimod den anden form er væddeløb over lange distancer såsom England-Australien.

Den første kapflyvning afholdtes nær Paris den 23.5.1909. Fire deltog, men ingen af dem var i stand til at gennemføre de ti runder på godt 1 km. Léon Delagrange (1873-1910) blev dog udpeget som vinder. I august samme år fandt det første af de årlige internationale kapløb sted i Reims, hvor Glenn Curtiss (1878-1930) slog Louis Blériot (1872-1936) med blot 5 sekunder. Mellem 1913 og 1931 afholdtes i de respektive vinderlande det berømte Schneider Trophy-kapløb for søfly, som skiftevis blev vundet af amerikanske, italienske og britiske fly. Trofæet skulle vindes tre gange for at blive fast ejendom, og det blev et britisk Supermarine S.6B-pontonfly, som erhvervede det. Flyet er bevaret på Science Museum i London.

Flyet og dets forgængere var konstrueret af R.J. Mitchell, samme konstruktør som stod bag konstruktionen af den berømte Spitfirejager, blot 5 år senere. Rolls Royce, som konstruerede motoren til S.6B (Rolls Royce type R), benyttede erfaringer herfra ved konstruktionen af de berømte Merlin- og Griffon-motorer.

Annonce

Fra 1921 til 1949 fandt kapløbet The National Air Races årligt sted i Cleveland, Ohio. Blandt vinderne var berømtheder som Roscoe Turner (1895-1970), Jimmy Doolittle (1896-1993) og Jacqueline Cochran (ca. 1910-1980). Blandt andre tilsvarende væddeløb kan nævnes The Thompson Races, The Bendix Trophy Race, The Harman Trophy Race, Reno Air Races (fra 1964) og det britiske Red Bull Air Race (fra 2003). Det årlige europæiske Aero GP-løb, som er en stor tv-begivenhed, har fundet sted siden 2005.

Allerede inden 1. Verdenskrig havde den britiske avis Daily Mail udsat en præmie på 10.000 pund til det første fly, som non-stop krydsede Atlanten. Den blev vundet af John Alcock og navigatøren Arthur Whitten Brown (1886-1948) i juni 1919. Dette inspirerede til tilsvarende præmier på strækningerne fra England til hhv. Australien og Sydafrika. Brødrene Ross Macpherson Smith (1892-1922) og Keith Macpherson Smith (1890-1955) vandt i december 1919 turen til Australien, og et par måneder efter vandt Pierre van Ryneveld (1891-1972) og Quintin Brand (1893-1968) løbet til Cape Town. I alle tre tilfælde var det med et tomotoret Vickers Vimy-biplan med Rolls Royce Eagle-motorer.

I 1934 afvikledes den mest berømte kapflyvning nogensinde. Det var The MacRobertson Air Race mellem Mildenhall (England) og Melbourne (Australien). Blandt deltagerne var berømtheder som Roscoe Turner, Clyde Pangborn (ca. 1894-1958), Jacqueline Cochran, Amy Johnson, Jim Mollison, C.W.A. Scott (1903-46), Tom Campbell Black (1899-1936), K.D. Parmentier (1904-48), J.J. Moll og Gerrit Geysendorffer (1892-1947), som alle anvendte den tids hurtigste fly. Ikke desto mindre valgte den ukendte danske flyverløjtnant Michael Hansen også at stille op og gennemførte i modsætning til flere af de ovennævnte kapløbet inden for den normerede tidsramme. Løbet blev vundet af Scott og Black i en De Havilland Comet, men tæt forfulgt af Parmentier og Moll i et KLM DC-2 passagerfly.

I 1936 fandt The Schlesinger Air Race sted fra England til Sydafrika, hvor præmien atter var på 10.000 pund. Dette løb blev også vundet af Scott. 2. Verdenskrig satte imidlertid en stopper for disse begivenheder, men i årene 1947 til 1977 genoplivede man The All-Woman Transcontinental Air Race (fra 1929), der også blev kendt som The Powder Puff Derby (pudderkvasteløbet).

I 1953 afholdtes et løb fra England til Christchurch i anledning af New Zealands 100-års jubilæum. Heri deltog tre Canberra-bombefly, hvoraf det ene (WE 139, en P.R.3) vandt på lidt under et døgn med en fart af 800 km/t. De tre fly mellemlandede i Basra, Colombo, Cocos Islands og Perth. Vinderflyet kan ses i Bomber Command Museum i Hendon. I løbet deltog desuden en KLM DC-6 og en BEA (British European Airways) Viscount, der blev hhv. nr. 1 og 2 i handicapsektionen. I 50-året for Alcock og Browns tur over Atlanten afholdtes i 1969 The Great Atlantic Air Race, hvor et britisk Harrier-jagerfly vandt med en tid på blot 6 timer fra Londons centrum til New Yorks ditto.

Litteratur anbefalet af Den Store Danskes brugere

Benjamin Bennett: "Down Africa's Skyways" (1932).

Peter Bostock: "The Great Atlantic Air Race" (1970).

Nelson Eustis: "The Greatest Air Race, England-Australia 1919" (1968).

Michael Hansen: "43.000 km gennem luften" (1935).

Ove Hermansen: Da Hansen fløj til Melbourne i '34 - 75-året for dansk deltagelse i verdens største flykapløb fra England til Australien (2009).

David Jones: "The Time Shrinkers - Africa" (1977).

Arthur Swinson: "The Great Air Race, England-Australia 1934" (1968).

Terry Gwynn-Jones: The Air Races - Aviation's Golden Era 1909-1936 (1983).

Terry Gwynn-Jones: Farther and Faster - Aviation's Adventuring Years, 1909-1930 (1991).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove Hermansen: kapflyvning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=231630