Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

spoiler

Oprindelige forfattere ASmi og Krag Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/26726/=ud_a_1005341.mp3?revision=1

spoiler, (eng., af spoil 'ødelægge'), aerodynamisk flade, der ændrer luftstrømmen omkring fx en flyvinge eller en bil.

På fly er spoilere placeret midt på oversiden af en vinge. Når fx spoileren på venstre vinge aktiveres, ødelægges opdriften delvis på denne vinge, og flyet krænger til venstre. Spoilere anvendes især på hurtige fly med lange, smalle vinger, da de i modsætning til krængeror ikke forårsager vridning af vingen.

På biler kan spoilere fx være udformet som en tværgående liste under den forreste stødfanger eller som en vinge påsat karosseriets bagkant. De forårsager en nedadrettet kraft, hvilket modvirker tendensen til at miste vejgrebet ved høje hastigheder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith, Fritz Krag: spoiler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163446