• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Metro Cityring

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter FiSø

Metroens linjeføringskort med Cityringen.

Metroens linjeføringskort med Cityringen.

Metro Cityring, udvidelse (fjerde etape) af Københavns Metro, der forventes færdig juli 2019 (Nordhavnslinjen ultimo 2019). Cityringen skal forbinde Indre By, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro med 17 stationer, alle underjordiske, på den 15,5 km lange tunnelstrækning rundt om byen

Turen rundt i den egentlige ring, ekskl. Nordhavnslinjen Østerport-Nordhavn-Orientkaj, forventes at tage 24 minutter, og da der vil køre tog i begge retninger, bliver den længste rejsetid (København H - Skjolds Plads) 12 minutter; der vil være forbindelse til de eksisterende metrolinjer på Frederiksberg og Kongens Nytorv stationer og til S-togs-linjerne fra København H, Østerport, Nordhavn og Nørrebro stationer. Sidstnævnte ligger desuden på den såkaldte Ringbane, der har forbindelse til samtlige seks hovedspor ("fingre") i S-togsnettet.

Stationer på Metro Cityring
  • København H
  • Rådhuspladsen
  • Gammel Strand
  • Kongens Nytorv
  • Marmorkirken
  • Østerport
  • Trianglen
  • Poul Henningsens Plads
  • Vibenshus Runddel
  • Skjolds Plads
  • Nørrebro
  • Nørrebros Runddel
  • Nuuks Plads
  • Aksel Møllers Have
  • Frederiksberg
  • Frederiksberg Allé
  • Enghave Plads

    Tilslutning af Nordhavnslinjen ved Østerport:
  • Nordhavn
  • Orientkaj

Byggeriet af Cityringen var opr. sat til koste 18,1 mia. kr., men i forbindelse med forhandlingerne om kontrakterne om anlæg og drift i slutningen af 2010 blev prisen opjusteret til 21,3 mia. kr.

Annonce

Læs mere om Københavns Metro.

Metroselskabets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Metro Cityring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=251160

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Metro CityringMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik