• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

elbil

Oprindelig forfatter NielsBuusKristensen Seneste forfatter NielsBuusKristensen

Elbil fra Frederiksberg Forsyning lader fra V2G-ladestandere. V2G knytter bil og elnetværk sammen, så bilen kan hente eller aflevere strøm.

Elbil fra Frederiksberg Forsyning lader fra V2G-ladestandere. V2G knytter bil og elnetværk sammen, så bilen kan hente eller aflevere strøm.

elbil, bil drevet af elektricitet. Almindeligvis bruges betegnelsen om biler, hvor energien til elmotoren lagres i et batteri. Elektriciteten til elmotoren kan også produceres i en brændselscelle, men så betegnes bilen normalt ud fra brændstoffet til brændselscellen, eksempelvis brintbiler.

Efter år 2000 er elbiler gået fra at blive betragtet som en hensygnende teknologi til meget stor fokus både politisk og i bilproducenternes udviklingsafdelinger. Elbiler forventes at kunne være en afgørende del af svaret på den globale klimaudfordring. En bæredygtig nedbringelse af CO2-udslippet kræver en omfattende omstilling af transportsektoren væk fra fossile brændstoffer, som endnu ikke er kommet i gang. Hvis elektriciteten baseres fuldt ud på vedvarende energi eller A-kraft, giver kørsel i elbiler ingen emissioner af drivhusgasser.

Annonce

Elbilers batterier

Den afgørende barriere for elbilens gennembrud på markedet er, at batterierne er dyre, tunge og fylder meget sammenlignet med lagring af samme mængde energi som benzin eller diesel. Derudover tager det længere tid at oplade batteriet end at fylde tanken med brændstof. Elbiler har således i praksis mindre rækkevidde og fleksibilitet.

Selv om opladningen ofte kan foregå hjemme, er der behov for et udbredt net af ladestandere, så man så vidt muligt kan lade bilen op, når den er parkeret. En anden, men dyrere, mulighed er hybrid-teknologi, hvor eldrift kombineres med en konventionel forbrændingsmotor (eller i fremtiden en brændselscelle), der kan overtage, hvis batteriet løber tør.

Opladere til elbiler i Nice i Frankrig.

Opladere til elbiler i Nice i Frankrig.

Omfattende investeringer i udvikling af batterier har bevirket at moderne Litium-batterier har en mangedoblet energiintensitet sammenlignet med tidligere generationers Ni-Cd og bly-syre batterier. Samtidig er prisen faldet fra ca. 1.000 USD/kWh i 2008 til under en tredjedel i 2015. Det har skabt fornyet optimisme om potentialet for eldrift som erstatning for fossile brændstoffer. Se også batteri.

Udbredelse

Elbiler er dog stadig samlet set dyrere og har som nævnt mindre rækkevidde end benzin- og diesel-biler. I 2015 udgjorde elbilerne, inklusiv hybrid-elbiler, stadig kun under 1% af det samlede europæiske salg af nye biler. Andelen var størst i Norge (23%), hvor man har givet størst økonomisk støtte til elbiler.

Den markante udvikling på batterimarkedet gør det svært at spå om prisudviklingen fremover. Den almindelige forventning er, at batteriprisen vil falde yderligere fra ca. 300 USD til omkring det halve inden for de næste 10 år. Holder det stik, kan elbilerne stå over for et afgørende gennembrud, da de i så fald bliver økonomisk konkurrencedygtige i forhold til mange husstandes behov.

Øget politiske erkendelse af nødvendigheden af at nedbringe det globale udslip af CO2 og andre drivhusgasser har sammen med forbedringer af batterierne som nævnt skabt fornyet interesse for el-biler som alternativ til fossile brændstoffer.

I Danmark var elbiler fritaget for registreringsafgift fra september 2012 til udgangen af 2015. I denne periode steg salget af elbiler fra ca. 600 til 4.500 elbiler pr. år, stærkt anført af luksusbilen Tesla, som havde størst glæde af afgiftsfritagelsen. I 2016 var salget af elbiler kun omkring 1.000 biler. Det markante fald hænger ganske givet sammen med den politiske beslutning om at afskaffe afgiftsfritagelsen gradvist frem mod 2020. Da afgiften er lavere jo højere energieffektiviteten er, har elbiler stadig en afgiftsmæssig fordel, som dog opvejes af batteriernes merpris.

Indførelse af registreringsafgift for elbiler 1. januar 2016 betød, at der blev solgt mange elbiler i den sidste del af 2015, men meget få i 2016.

Historie

I bilens tidlige barndom omkring år 1900 var elbiler lige så almindelige som benzinbiler i bybilledet i USA. De var mindre støjende, mere betjeningsvenlige og skulle ikke startes med håndsving. Samtidig satte vejnettets kvalitet og udbredelse uden for byerne sammen med bilernes lave hastighed naturlige begrænsninger på turenes længde. Derfor var elbilens kortere rækkevidde ikke samme begrænsning som i dag. Benzindrevne biler vandt dog mere og mere terræn gennem forbedret motorkraft, og fordi man ikke længere behøvede at bruge håndsving til starten, da den elektriske startmotor blev introduceret i 1912. Dertil kom at masseproduktionen gav en markant billiggørelse af benzinmotoren. Allerede fra starten af 1920’erne var elbilens markedsandel blevet stort set ubetydelig.

Først i 1980'erne efter oliekriser og øget fokus på luftforurening kom der atter interesse for elbiler, også i Danmark, hvor Mini-El (”Ellerten”) og Kewet blev produceret i en kort årrække fra henholdsvis 1987 og 1991; se ellert.

Karakteristisk er det dog, at de store bilproducenter på det tidspunkt ikke for alvor satsede på udviklingen af teknologien. For de flestes vedkommende var der tale om modificeringer til el-drift af eksisterende modeller (f.eks. Citroën Saxo Electrique), som aldrig fik nævneværdig udbredelse. I stedet taklede man luftforureningen ved at nedbringe udledningerne fra de konventionelle bilers udstødningsrør. Drevet frem af europæiske og amerikanske emissionsnormer er udledningen af helbredsskadelige stoffer per kørt kilometer faldet markant over de seneste tre årtier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Buus Kristensen: elbil i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69550