Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bremser

Oprindelig forfatter NJBJ Seneste forfatter Redaktionen

Skivebremse.

Skivebremse.

bremser, teknisk anordning beregnet til helt eller delvis at bringe et objekt til standsning.

Normalt udføres en bremse som en mekanisk virkende indretning, der fungerer ved hjælp af friktion, men på fly anvendes også luftbremser, eventuelt i form af en skærm, der foldes ud.

På sporvogne har man altid anvendt elektriske bremser, der fungerer ved, at jævnstrømmen til de drivende motorer vendes. På andre skinnekøretøjer er bremsen som regel en trykluftaktiveret klods- eller skivebremse, evt. en magnetskinnebremse (se jernbanemateriel).

Annonce

Biler og motorcykler til normal brug har altid anvendt friktionsbremser, men der har været enkelte eksempler på bremser, der virkede på transmissionen. Denne type anvendes nu sjældent og kun som parkeringsbremse. Der findes to hovedtyper af friktionsbremser, tromle- og skivebremser.

Tromlebremsen

Tromlebremse.

Tromlebremse.

Tromlebremsen består af en metaltromle, der roterer med hjulet, og en fastsiddende ankerplade med to eller flere bremsebakker. Bremsebakkerne kan trykkes ud mod den roterende tromle og derved hæmme eller standse dens omdrejning.

Bremsetromler fremstilles normalt af støbestål, men da de indgår i den uaffjedrede vægt, er det ønskeligt, at de er så lette som muligt. De kan derfor også fremstilles af aluminium med en ipresset indre ring af stål.

Varmeudviklingen i en bremse er ganske betydelig, hvorfor tromlerne på hurtige biler altid er forsynet med køleribber og eventuelle luftindtag, så luften kan komme direkte ind i bremserne.

Skivebremsen

Skivebremsen består af en roterende stålskive, som på en mindre del af sin omkreds er omgivet af det såkaldte åg (caliper). I dette sidder en eller flere trykcylindre med stempler, der kan trykke bremseklodserne ud mod skiven.

Skivebremser er blevet mere udbredte end tromlebremser, idet man for en given produktionspris kan opnå en langt mere effektiv bremse, bl.a. fordi bremseskiven sidder frit ude i den forbistrømmende luft og derfor køles meget effektivt. Endvidere skal en skivebremse ikke justeres, efterhånden som bremseklodserne slides.

I såvel tromle- som skivebremser anvendes der på bakker eller klodser en slid- og varmebestandig belægning. Denne belægning indeholdt tidligere store mængder asbest.

Bortset fra parkeringsbremser, som fungerer mekanisk, aktiveres bil- og motorcykelbremser enten hydraulisk eller med lufttryk. Trykluftbetjening anvendes på busser og større lastbiler, hvor der er brug for et større aktiveringstryk, end man kan opnå med almindelig hydraulik.

Da skivebremser fordrer et større tryk end tromlebremser, er bremseservo i dag almindelig. Det består af en cylinder med stor diameter, som udnytter undertrykket i motorens indsugningsmanifold til at forstærke trykket i det hydrauliske system, når der trædes på bremsepedalen.

For at forhindre udskridning i forbindelse med overbremsning anvendes i dag i stor udstrækning de såkaldte ABS-bremser samt en reduktionsventil, der reducerer bremsetrykket til baghjulsbremserne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jonassen: bremser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50828