• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ferdinand Porsche

Oprindelig forfatter NJBJ Seneste forfatter Redaktionen

Ferdinand Porsche (th.) med sønnen Ferry foran den første Porsche 356 i 1948 i Gmünd, Østrig. Motoren var i denne prototype placeret foran bagakslen (centermotor). Den modificerede 1,1 liters folkevognsmotor, der ydede ca. 35 hk, gav vognen en tophastighed på 135 km/h, ikke mindst pga. det aerodynamiske aluminiumkarosseri og den lave vægt på 585 kg. Allerede to uger efter præsentationen vandt den et racerløb i Innsbruck. Der blev 1948-50 bygget 52 biler i Gmünd, inden produktionen flyttede til Stuttgart.

Ferdinand Porsche, 3.9.1875-30.1.1951, østrigsk bilingeniør, der udviklede folkevognen. Ferdinand Porsche blev i 1906 ansat hos Austro-Daimler, hvor han som chefingeniør viste særlig interesse for sports- og racerbiler.

Han deltog med held i flere motorløb. I 1931 oprettede Porsche sit eget konstruktionsfirma og skrev i 1934 kontrakt med den tyske regering om at udvikle en folkevogn (se Volkswagen); den var produktionsklar i 1938. Han ledede det nyopførte Volkswagenwerk til 1945. Under 2. Verdenskrig konstruerede Porsche krigsmateriel.

Efter krigen blev både Ferdinand Porsche og hans søn Ferry fængslet pga. deres brug af tvangsarbejdskraft. Porsche fungerede fra 1948 som konsulent for Porschefabrikken.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jonassen: Ferdinand Porsche i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144171

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Ferdinand PorscheMarker den cirkel
      Send kommentar

  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik