• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cykel

Oprindelige forfattere FW, HD og OWD Seneste forfatter Redaktionen

cykel, sædvanligvis tohjulet køretøj fremdrevet ved pedalkraft. Der findes dog også cykler uden pedaler, løbecykler, og cykler med elektrisk hjælpemotor, elcykler. Cykler bruges dels som et transportmiddel, dels som et middel til motion og sport.

Cyklisternes interesser varetages i Danmark af Cyklistforbundet (hverdagscyklisterne) og Danmarks Cykle Union (sports- eller motionscyklisterne).

Cykeltyper

Der findes cykeltyper til forskellige former for kørsel, men traditionelt er det hverdagscyklen, som er den mest udbredte. Med motionsbølgen fra slutningen af 1970'erne blev mere sportsprægede halvracere med over ti gear ret udbredt, og i 1990'erne dukkede også mountainbikes op til hverdagsbrug.

Annonce

Ordet cykel kommer af engelsk cycle, forkortelse for bicycle 'tohjulet', af bi- og græsk kyklos 'ring, kreds'

Hverdagscykel

Hverdagscyklen, traditionelt benævnt klub- eller turistcyklen, er en robust, men temmelig tung cykel. Normalt er den med ét gear eller med et 3-gearnav (indvendigt gear), men den findes også med 5- eller 7-gearnav.

I sin klassiske udgave har cyklen vedligeholdelsesfri tromlebremser, skønt pedalbremse er mest almindelig.

Barnecyklen er som regel en formindsket lavprisudgave af hverdagscyklen med 3-gearnav eller ét gear. Nogle barnecykler leveres med udvendigt gear (derailleur-gear), evt. i form af en mini-mountainbike.

Racercykel

Racercyklen er en let og dyr udpræget konkurrencecykel med 20 gear, stejle stelvinkler og kort akselafstand. Stelrørene er fremstillet af fiberkompositter eller metallegeringer som fx chrommolybdæn.

En variant af racercyklen er triatloncyklen, der har stejlere saddelrør og påmonteret tribøjle, en forlængelse af racerstyret med armhvilere. Det er en decideret enkeltstartcykel med 20 gear.

Sportscykel

Sportscyklen er en halvracercykel, der er tungere og normalt mindre kvalitetspræget end racercyklen. Typen findes i næsten alle prislag og er udbredt til hverdags- og motionsbrug.

Turcykel

Turcyklen er en specialcykel med særlige bagagebærere foran (low-rider) og bagpå. Typen er en variant af sportscyklen, men med længere akselafstand, knap så stejle stelvinkler og stort gearområde. Denne cykeltype har i de senere år mistet terræn til hybridcyklen.

Mountainbike

Cykel. Avanceret højteknologisk mountainbike af dansk fabrikat fra midten af 1990'erne. Cyklen er konstrueret med oversize aluminiumstelrør, som har den fordel, at man opnår større styrke, samtidig med at materialetykkelsen kan reduceres.

Cykel. Avanceret højteknologisk mountainbike af dansk fabrikat fra midten af 1990'erne. Cyklen er konstrueret med oversize aluminiumstelrør, som har den fordel, at man opnår større styrke, samtidig med at materialetykkelsen kan reduceres.

Mountainbiken er en robust cykel med kraftige 26″ hjul og dæk og med et stort gearområde. For at øge styrken er stellet ofte lavet i meget store rør, af og til af aluminium, kulfiber eller kostbare metaller, fx beryllium, for at lette vægten. Træk og udstyr fra mountainbiken har smittet af på flere andre cykeltyper, fx hybridcyklen. Den er en variant af mountainbiken, som den har en del udstyr tilfælles med, men i nogle tilfælde dog med knap så stort et gearområde. Hjulene er lidt større (700 C), og dækkene har mindre luftkammer. Typen, der er velegnet til touring, benævnes også city-bike, trekking-cykel eller cross-cykel.

HPV-cykel

HPV-cyklen (Human Powered Vehicle) er en ligge- og/eller kabine/kåbecykel med lille luftmodstand, så der kan køres mindre anstrengt eller med større hastighed. Cyklistforbundet har etableret en interessegruppe for typen, som afholder konkurrencer m.m.

Mini- og foldecykel

Mini- og foldecyklen er en ikke særlig udbredt type. Den bruges af fx bådfolk og pendlere, som kræver minimalt omfang af cyklen, når den skal fragtes med et andet transportmiddel. Nogle modeller har stel af aluminium for at lette bærevægten.

BMX-cykel

BMX-cyklen (Bicycle Moto Cross), der efterhånden er blevet afløst af mountainbiken, bruges mest af børn til gadekørsel, men er i sine bedre udgaver også en konkurrencecykel til løb på lukkede jordbaner.

Banecykel

Banecyklen er en etgears racercykel uden bremser, er en specialcykel til baneløb. Det er den mest "oprindelige" og enklest tænkelige type med fast nav, dvs. at pedalerne drejer med rundt hele tiden ligesom i cyklens barndom. Cyklen er let med kort akselafstand og ret stejle vinkler. Krankboksen sidder lidt højere end på andre cykler, så den højre pedal ikke rammer underlaget i de stejle sving.

Andre cykeltyper

Andre cykeltyper er fx tandem, en cykel for to personer og velegnet til bl.a. blindecykling. En tandem er ofte hurtigere end en solocykel, da luftmodstanden næsten er den samme.

Tricyklen, en trehjulet cykel, kendes i flere udgaver. Den moderne tricykel har lige store hjul og træk på de to baghjul; i Østen findes millioner under betegnelsen cykelrickshaw.

Mest kendt i Danmark er småbarnscyklen; en variant med pedaler på forhjulet og påmonteret et lille lad. Til voksenbrug var tricyklen meget populær i 1880'erne, hvor man sad mellem to store hjul med et lille hjul bagpå. Også løbecyklen - en cykel uden pedaler til træning for børn, inden de begynder på en rigtig cykel - og sofacyklen skal nævnes som cykeltyper.

Teknik

Cyklen nåede i store træk sin endelige udformning i 1890'erne, hvor man allerede anvendte de nuværende principper for fx stellets opbygning og navgear. Der er dog sket en stor teknisk udvikling på udstyrssiden. Tidligere var Europa altdominerende, men 1980'ernes og 1990'ernes cykeltekniske udvikling har især været påvirket af producenter i USA og Japan.

Stel

Stellet, også kaldet rammen, skal have en lav vægt og samtidig være både stift og elastisk, så det kan optage stød fra vejen uden at forplante dem til køreren. Afslutningen på den kolde krig betød frigivelse af kostbare, superlette og stærke materialer, som cykelindustrien fra begyndelsen af 1990'erne har eksperimenteret med.

Det betyder, at stellet efterhånden kan fremstilles lettere og stærkere end nogensinde før ved anvendelse af materialer som titan, beryllium, magnesium, aluminium, kulfiber, Kevlar® og matrixkompositter.

Ved brug af legeringer med beryllium, der er ca. 30% lettere end aluminium, kan vægten af en komplet udstyret racercykel bringes ned på ca. 5 kg. Lette stel af chrommolybdæn-rør er dog stadig de mest foretrukne blandt krævende ryttere.

En vigtig indflydelse på cyklens køreegenskaber har stelvinklerne; jo stejlere, jo mere racerbetonet og jo større styrefølsomhed. Traditionelle sports- og motionscykler har saddelrørsvinkler på 70-73° og racercykler på 73-75°.

Hjul

Hjulene er ligeledes blevet lettere. Ud over traditionelle egerhjul med aluminiumfælge findes der pladehjul og 3-4 egerhjul i lette kulfibre og kompositter til nedsættelse af luftmodstanden. Reducering af hjulenes vægt er særlig vigtig, da hjulene er cyklens største roterende masse.

Desuden har forbedrede veje tilladt brugen af tyndere og mere letløbende dæk, i mange tilfælde med en tynd indbygget bane af Kevlar® for at nedsætte antallet af punkteringer.

Til sports- og racercykler er hjulstørrelsen 700 C (fælgomkreds på 1955 mm) næsten enerådende; den har afløst de tidligere 27″ hjul (1978 mm). Til mountainbikes bruges 26″ hjul.

Bremsesystemer

Bremsesystemerne har ligeledes udviklet sig gennem årene. I dag er mange almindelige cykler udstyret med frihjulsbremse på baghjulet; denne aktiveres ved at træde pedalerne baglæns. Som reservebremse anvendes en fælgbremse på forhjulet.

Med udbredelsen af hybridcykler og mountainbikes blev det almindeligt med de såkaldte cantileverbremser, en effektiv og simpel fælgbremsetype, men siden er hydrauliske bremser, tromle- og skivebremser blevet indført.

Transmissionssystem

Transmissionssystemet består af gear, tandhjul og kæde. Navgear findes med 3, 4, 5 og 7 indvendige gear kombineret med tromlebremse eller med friløb til fælgbremser.

Et udvendigt såkaldt derailleur-gear består af 1-3 kædehjul (klinger) og en frikrans (gearkrans) med 5-8 tandhjul, hvilket kan give cyklen op til 24 gear. Derudover er der en forskifter og en bagskifter til at flytte kæden mellem tandhjulene.

De tidligere friktionsgearvælgere på skrårøret er i vid udstrækning afløst af indekserede gearskiftere (klikgear) med gearvælger ved bremsegrebene eller i et drejehåndtag. Der findes også trykknapbetjente elektronisk gearskift både til racercykler og almindelige cykler.

Gearing

Gearingen eller geartallet er et talmæssigt udtryk for udvekslingen mellem cyklens store kædetandhjul og det lille geartandhjul. Traditionelt udtrykkes gearingen i engelske tommer, men den kan også udtrykkes i det antal meter, som cyklen kommer frem pr. pedalomdrejning.

Geartallet i engelske tommer findes ved at gange hjuldiameteren med antallet af tænder på kædetandhjulet og dividere det hele med antallet af tænder på geartandhjulet.

Almindelige cykler med kun ét gear har normalt en gearing på 62-69, mens tre indvendige gear normalt ligger i områderne 52, 69 og 92. Geartal over 80 betegnes almindeligvis som højt gear, mens geartal under 60 er et lavt gear.

Luftmodstand

Luftmodstand er cyklistens største hindring. Forsøg har fx vist, at ved 32 km/h bruges ca. 85% af cyklistens pedalenergi til overvindelse af luftmodstanden.

Dette var medvirkende til, at det japanske firma Shimano, en af verdens førende cykelproducenter, i 1980 lancerede komponentgrupper med aerodynamisk udformede dele baseret på omfattende vindtunnelforsøg; idéen slog dog ikke rigtig an hos forbrugerne.

Først da italieneren Francesco Moser satte ny timerekord i 1984 på en cykel med pladehjul og aerodynamisk udstyr, indså man for alvor luftmodstandens betydning. I dag er meget cykeludstyr udformet, så det giver mindst mulig luftmodstand.

Cyklens historie

Den tohjulede cykel er i sin konstruktion så enkel og indlysende, at man altid har ment, at den må være fremkommet langt tidligere, end den faktisk er.

Intet tyder på, at cyklen har eksisteret før tidligt i 1817, da tyskeren Karl Friederich Drais von Sauerbronn (1785-1851) viste sig ridende overskrævs på et køretøj med to hjul, som han fremdrev ved at løbe med fødderne på jorden.

Det fik først navnet Laufmaschine ('løbemaskine') og senere, da Drais gjorde forhjulet drejeligt, velocipede ('hurtigfod'); samtiden gav det navnet dræsine efter dens opfinder. Man kan med rette betegne det som forløberen for den egentlige tohjulede cykel.

Cykel. Det kan diskuteres, om denne løbemaskine fra ca. 1817-18 kan betegnes som en cykel, da den ikke er forsynet med pedaler eller anden mekanisk form for overførsel af muskelkraft til fremdrift. Men man opdagede, at det var muligt at balancere på de to hjul.

Cykel. Det kan diskuteres, om denne løbemaskine fra ca. 1817-18 kan betegnes som en cykel, da den ikke er forsynet med pedaler eller anden mekanisk form for overførsel af muskelkraft til fremdrift. Men man opdagede, at det var muligt at balancere på de to hjul.

De første dræsiner kom til Danmark allerede i 1818. Dræsinen blev forbedret af den britiske karetmager Denis Johnson og sat i produktion under navnet pedestrian hobby horse.

Dræsinen

Der findes ingen nøjagtige oplysninger om, hvem der først satte pedaler på en dræsine og hvornår. Men det er sikkert, at franskmanden Pierre Lallement i 1866 i USA patenterede og iværksatte en produktion af dræsiner med pedaler på forhjulet, således at man helt kunne slippe jorden med fødderne.

I 1867 vendte han tilbage til Frankrig og opdagede, at Pierre Michaux (1813-83) og dennes to sønner allerede i 1861 havde fået samme idé og ligeledes havde påbegyndt en produktion.

Det nye køretøj fik navnet velocipede og blev straks populært overalt. Der blev dannet klubber og oprettet "rideskoler". I 1869 opstod den første cykellitteratur om kunsten at balancere på to hjul.

Velocipeden

Velocipeden kom til Danmark i 1869 og blev modtaget med stor interesse. Man talte ligefrem om en velocipede-feber, der bredte sig over hele landet. Lokale smede påbegyndte en produktion, idet man i den første danske cykelproduktion kopierede den amerikanske eller den franske velocipede.

Cykel. Velocipede fra 1869; den blev først bygget af træ, senere med jernstel og træhjul med bremse på baghjulet.

Cykel. Velocipede fra 1869; den blev først bygget af træ, senere med jernstel og træhjul med bremse på baghjulet.

I Danmark fik den øgenavnet væltepeter efter sin tilbøjelighed til at miste balancen. Dette tilnavn blev videreført på den senere høje bicycle.

Den tunge, klodsede velocipedes popularitet svækkedes allerede i 1870 bortset fra i England, hvor den blev kaldt boneshaker ('knogleryster'). I stedet udviklede man lettere og mere hensigtsmæssige velocipeder. Det hule, lette rørstel blev opfundet, og dertil kom hjul med opspændte tynde eger, kuglelejer samt affjedring.

I 1870'erne var en betydelig produktion i gang i England, men andre steder troede man, trods forbedringerne, mindre på velocipedernes fremtid.

Forhjulet begyndte nu at blive større, således at man ved stor fart ikke skulle træde så hurtigt rundt med pedalerne. Det nåede efterhånden en formidabel størrelse, kun begrænset af rytterens benlængde.

Velocipeden blev efterhånden til den høje bicycle, der var af en helt anderledes konstruktion. Det store forhjul og lille baghjul med tynde eger og massive gummiringe og en totalvægt på nu kun ca. 30 kg (tidligere op til 50 kg) bevirkede, at man kunne opnå en stor fart.

Bicyclen

Med den høje bicycle opstod tillige cykelsport, -væddeløb, -ture og -klubber samt særlig cykelbeklædning. Det var hovedsagelig fra England, man indførte bicyclen; her var over 200 producenter. De første høje bicycler kom til Danmark i 1875, men det var kun de velstående, der købte selv; andre måtte leje.

Cykel. Bicyclen fra 1885 er måske den mest elegante cykel, der er blevet fremstillet. Det var imidlertid selve konstruktionen, som efterhånden gjorde den mindre populær, da den var farlig at køre på.

Cykel. Bicyclen fra 1885 er måske den mest elegante cykel, der er blevet fremstillet. Det var imidlertid selve konstruktionen, som efterhånden gjorde den mindre populær, da den var farlig at køre på.

I 1881 var der 10 høje bicycler i Danmark; året efter var der flere hundrede, da man også her i landet havde påbegyndt en produktion. Det blev nødvendigt at tilføje nye bestemmelser i politivedtægterne om kørsel på "ridemaskiner", som de også blev kaldt.

Uanset at man så småt var ved at indføre højrekørsel i Danmark, holdt bicyclisterne altid til venstre, da opstigningen foregik på venstre side ind mod siden af gaden.

Den nye cykeltype

I begyndelsen af 1890'erne begyndte bicyclernes antal at falde betydeligt. Der var dog mange, der stadig mente, at bicyclen var den rigtige cykel, og da den nye lave og mere sikre bicyclette eller safety opstod i 1888, blev bicyclen til the ordinary ('den almindelige').

Den nye cykeltype, der fremkom med to lige store hjul, lavere tyngdepunkt og pedaler i forbindelse med tandhjul og kæde til baghjulet, var langt sikrere end den høje bicycle. Safety-cyklen blev forbedret med først luftfyldte, senere oppumpelige dæk og slanger. Tillige kom variable gearsystemer og frihjulet, som var opfundet i 1821, men først blev almindeligt på safety-cyklerne omkring 1900.

Ordet bicycle blev i Danmark til cycle og i 1892 til cykel. Safety-cyklerne blev indført fra England, Tyskland og USA, men også den danske produktion var stærkt stigende. Cyklerne havde efter 1900 stort set fået en udformning, som forblev uændret indtil 1950'erne, da man først med minicyklerne med små hjul, senere med andre udformninger søgte at ændre cyklens stel. Nogle blev almindelige til transport og andet særligt formål, mens andre udelukkende blev et modefænomen.

Cykel. Safety-cyklen havde forskellige udformninger, før det firkantede stel fra ca. 1893 blev det fremherskende.

Cykel. Safety-cyklen havde forskellige udformninger, før det firkantede stel fra ca. 1893 blev det fremherskende.

Den firkantede konstruktion, der fremkom med safety-cyklerne i 1890'erne, er endnu den mest fremherskende, mens cyklens enkeltdele i teknisk og materialemæssig henseende stadig er i stor udvikling.

Cykelproduktion i Danmark

I 1880'erne påbegyndtes i Danmark en egentlig mindre produktion af de høje bicycler. Dette fortsatte i 1890'erne med den lave bicyclette, men omkring 1900 var den udenlandske cykelproduktion vokset i et sådant omfang, at det blev langt billigere at importere cykler.

En ren dansk cykelproduktion kom derfor ikke på tale på trods af cyklens popularitet i Danmark. Man importerede i stedet dele, og danske cykelfabrikker blev til samlefabrikker; dette er fortsat gældende i dag. Når cyklen er samlet og færdigmonteret, får den af fabrikken eller cykelhandleren et dansk navn.

Import af hele eller delvis færdige cykler, som regel med den udenlandske fabriks originale navn, er også meget udbredt. Tidligere importeredes hovedsagelig fra Storbritannien og Tyskland, men i nyere tid er importen størst fra lande som Japan, Taiwan og Tjekkiet.

Gennem tiderne er der fremkommet talrige danske cykelopfindelser og nykonstruktioner (fx sofacyklen og Long John), men kun meget få af disse er sat i egentlig produktion. Det eneste orginale danske bidrag er Pedersen-cyklen, opfundet af den danske opfinder Michael Pedersen (1855-1929). Efter produktion i England 1893-1914 produceres den fra 1979 i Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Wodschow, Heino Døygaard, Ove W. Dietrich: cykel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60124