En katamaran var oprindelig et primitivt fartøj af tre eller fem sammensurrede træstammer, hvoraf den midterste bøjer opad som en slags stævn. Senere blev katamaran europæiske søfareres betegnelse for Stillehavets dobbeltkanoer. I moderne tid anvendes betegnelsen om båd- og skibstyper med to skrog, der er fastholdt indbyrdes med kraftige tværbjælker, et helt dæk eller en overbygning. De fast forbundne skrog giver stor tværskibs stabilitet, selvom de to skrog kan være meget slanke og derfor har lille fremdrivningsmodstand.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra tamil kattumaram 'sammenbundet stykke træ', sammensat af kattu 'binde' og maram 'træ'.

I Europa vandt katamarantypen frem i anden halvdel af 1900-tallet, først som sejllystfartøjer, siden også som større maskindrevne skibe, der er velegnede som passager- og bilfærger, da der kan være et stort dæksareal på og mellem de to skrog. Katamaranfærger bruges især i farvande med moderat søgang, således at der ikke bliver for store påvirkninger på forbindelserne mellem skrogene. Af fremdrivningsmæssige årsager kan det enkelte skrog være bygget asymmetrisk.

Som sejlfartøjer anvendes især katamaranerne Hobie Cat og Tornado til kapsejlads; katamaraner til tursejlads er ikke almindelige i Danmark, men populære i mange andre lande.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig