I en turbojet-motor er luftindtaget udformet således, at der allerede sker en vis kompression af luften her, og trykket forøges yderligere i luftindtaget under flyvning på grund af opbremsningen af luften foran kompressoren. I kompressoren forøges lufttrykket til ca. det firedobbelte i en ældre centrifugalkompressor, mens kompressionsforholdet fx kan blive 1:24 i en nyere 15-trins aksialkompressor.
Efter kompressoren går luften ind i brændkammeret, hvor forstøvet brændstof tilføres. Jo højere lufttryk, des effektivere forbrænding, men temperaturen må ikke blive højere, end turbinen kan tåle (normalt ca. 1200 °C). Derfor ledes en del af kompressorluften uden om forbrændingszonen og køler forbrændingskammeret og indløbet til turbinen. Da motorens effektivitet i høj grad afhænger af en høj turbinetemperatur, forskes der stadig i udvikling af nye varmebestandige legeringer til turbineblade og i udformning af hule turbineblade med køleluft.
I turbinen ekspanderes luften, og dens hastighed stiger voldsomt. Udløbsdelen på motoren er udformet, så lufthastigheden stiger yderligere, og lufttrykket reduceres til nær det omgivende atmosfæretryk. En efterbrænder kan være monteret i forlængelse af turbojet-motoren. Det arbejde, der afsættes i turbinen, går til at trække kompressoren, som sidder på samme aksel som turbinen. Jetjagere som Gloster Meteor og F-104 Starfighter havde turbo-jetmotorer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.