OY, internationalt tildelte registreringsbogstaver for danske, grønlandske og færøske civile luftfartøjer. Udtales Oscar Yankee og indgår i flyets indregistreringskode. Resten af koden består af tre bogstaver fra det engelske alfabet (A til Z) og skrives med store bogstaver. Kendemærket skal være anbragt synligt på luftfartøjet.

OY-H** er reserveret til helikoptere, svævefly har mindst ét X i indregistreringskoden og for varmluftsballoner foretrækkes OY-(B)O*. Ultralette flys indregistreringskode er OY og et firecifret tal.

Danskindregistrerede fly fra SAS har fået tildelt OY-K**, My Travel-fly OY-V**, JetTime-fly OY-JT*. Tidligere havde Sterling Airways OY-S** og Mærsk Air OY-M**.

Danish Civil Aircraft Register

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig