Dansk Ballonunions logo.

Luftballon over Farum en lun sommeraften i juli 2010.

.

Dansk Ballonunion er en interesse- og samarbejdsorganisation for aktive ballonpiloter, ballonklubber og for andre balloninteresserede.

Faktaboks

Også kendt som

Balloon Federation of Denmark

Dansk Ballonunion blev stiftet i 1981. Den arbejder for at fremme ballonsporten i Danmark, og for at sporten kan fungere under sikre og hensigtsmæssige former. Internationalt anvendes navnet Balloon Federation of Denmark. Dansk Ballonunion fungerer desuden som kontaktorgan mellem medlemmerne, Kongelig Dansk Aeroklub og myndighederne. Unionen tæller ca. 40 aktive ballonpiloter med ca. 50 indregistrerede balloner (2024). Omkring de enkelte balloner eller piloter er der ofte opbygget faste hold, som kan være organiseret i klubber.

Nationalt og internationalt konkurreres der i flyvning med varmluftballoner. Alle konkurrencetyper er for at måle pilotens evne til at flyve præcist. Dansk Ballonunion arrangerer hvert år Danske Mesterskaber i ballonflyvning og står for udtagelser til internationale mesterskaber, dvs. EM, EM for kvinder, VM, VM for kvinder, VM for juniorer og World Air Games.

Dansk Ballonunion står desuden for uddannelse af ballonpiloter og har i den forbindelse udgivet lærebogsmateriale for de teoretiske fag, der knytter sig specifikt til varmluftballoner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig