ATC -anlæg, som anvendes på DSBs fjernbaner, overfører informationer, fx højest tilladte hastighed og afstand til første stopsignal, fra signalsystemerne gennem baliser og linjeledere trådløst til togets ATC-computer. Her behandles og udveksles informationerne med førerrumscomputerens data om toget (fx længde og bremseegenskaber). Resultatet vises for lokomotivføreren i førerrumssignalet i form af en maksimal tilladelig hastighed. Overskrides denne, griber ATC-anlægget ind og bremser toget.

.

ATC er DSB's forkortelse for Automatisk Togkontrol, som er en overbygning på det eksisterende sikkerhedssystem. ATC forhindrer, at lokomotivføreren kører forbi et stopsignal eller kører for stærkt. Indførelsen af ATC på DSB's fjernbaner (1995-1998) giver samtidig mulighed for at øge hastigheden fra de nuværende 140 til 180-200 km/h. Ved disse hastigheder kan lokomotivføreren i visse situationer ikke nå at aflæse de udvendige signaler med tilstrækkelig sikkerhed, hvorfor ATC skal forhindre fejl. På den københavnske S-bane findes et tilsvarende, men enklere system, HKT (hastighedskontrol og automatisk togstop).

Faktaboks

Også kendt som

Automatic Train Control, Automatic Traffic Control

Jernbanenettet er kun delvis dækket med togkontrol i form af ATC. Det er ved en undersøgelse af jernbanesikkerhed vurderet, at på den del af jernbanenettet, fx sidebaner, hvor togene kører med op til 120 km/h, kan der opnås en væsentlig risikoreduktion med simplere udgaver af ATC-systemet, betegnet ATC-togstop (ATC-T). Her bringes togets hastighed først ned til 60 km/h ved det signal, der er varslet at vise stop, og derefter nødbremses toget, hvis det kører forbi signalet.

Der er udviklet et andet togstopsystem primært til privatbaner, ATP (Automatic Train Protection), der har et lavere sikkerhedsniveau end ATC-togstop, men også er billigere. Her nødbremses tog, der kører forbi stopsignaler, og fordi hastigheden ikke overstiger 75 km/h, vil toget kunne standse, inden det kommer i berøring med andre tog. Mens ATC-togstop har en forenklet strækningsudrustning i forhold til et egentligt ATC-system, har ATP tillige en forenklet mobiludrustning. Der er i 2002 installeret ATP-system på privatbanen Helsingør-Hornbæk-Gilleleje.

Et fælleseuropæisk togkontrol- og radiosystem ERTMS, der skal bidrage til at lette den grænseoverskridende jernbanetrafik, er under afprøvning og udvikling i en række europæiske lande. Det er især i lande med højhastighedsstrækninger.

På de franske TGV-strækninger er ERTMS af 1. generation i brug. TGV-strækningerne er uden ydre signaler, og signaleringen til lokomotivføreren sker via et førerrumssignal. Dette er oftest udformet som en hastighedsviser med supplerende lampetableauer. Ud fra førerrumssignalets visning kan lokomotivføreren afpasse kørslen med hensyn til hastighed, og hvor langt sporet er frit foran toget. ERTMS benyttes også i Kanaltunnelen under den Engelske Kanal.

På de tyske ICE-strækninger benyttes en videreudvikling af det tyske system INDUSI. Dette system er i familie med det danske ATC. Dog kan de to systemer ikke læse hinandens informationer og kræver derfor ved grænseoverskridende trafik separate computere og programmer for at virke med begge systemer; det eneste, de har tilfælles, er antennen for det mobile anlæg på jernbanekøretøjet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig