elbil

Den afgørende barriere for elbilens gennembrud på markedet er, at batterierne er dyre, tunge og fylder meget sammenlignet med lagring af samme mængde energi som benzin eller diesel. Derudover tager det længere tid at oplade batteriet end at fylde tanken med brændstof. Elbiler har således i praksis mindre rækkevidde og fleksibilitet.

Selv om opladningen ofte kan foregå hjemme, er der behov for et udbredt net af ladestandere, så man så vidt muligt kan lade bilen op, når den er parkeret. En anden, men dyrere, mulighed er hybrid-teknologi, hvor eldrift kombineres med en konventionel forbrændingsmotor (eller i fremtiden en brændselscelle), der kan overtage, hvis batteriet løber tør.

Omfattende investeringer i udvikling af batterier har bevirket, at moderne litium-batterier har en mangedoblet energiintensitet sammenlignet med tidligere generationers Ni-Cd- og bly-syre-batterier. Samtidig er prisen faldet fra ca. 1000 USD/kWh i 2008 til under en tredjedel i 2015. Det har skabt fornyet optimisme om potentialet for eldrift som erstatning for fossile brændstoffer. Se også batteri.

Elbiler er dog stadig samlet set dyrere og har som nævnt mindre rækkevidde end benzin- og dieselbiler. I 2015 udgjorde elbilerne, inklusiv hybrid-elbiler, stadig kun under 1% af det samlede europæiske salg af nye biler. Andelen var størst i Norge (23%), hvor man har givet størst økonomisk støtte til elbiler.

Den markante udvikling på batterimarkedet gør det svært at spå om prisudviklingen fremover. Den almindelige forventning er, at batteriprisen vil falde yderligere fra ca. 300 USD til omkring det halve inden for de næste 10 år. Holder det stik, kan elbilerne stå over for et afgørende gennembrud, da de i så fald bliver økonomisk konkurrencedygtige i forhold til mange husstandes behov.

Øget politiske erkendelse af nødvendigheden af at nedbringe det globale udslip af CO₂ og andre drivhusgasser har sammen med forbedringer af batterierne som nævnt skabt fornyet interesse for elbiler som alternativ til fossile brændstoffer.

I Danmark var elbiler fritaget for registreringsafgift fra september 2012 til udgangen af 2015. I denne periode steg salget af elbiler fra ca. 600 til 4500 elbiler pr. år, stærkt anført af luksusbilen Tesla, som havde størst glæde af afgiftsfritagelsen. I 2016 var salget af elbiler kun omkring 1000 biler. Det markante fald hænger ganske givet sammen med den politiske beslutning om at afskaffe afgiftsfritagelsen gradvist frem mod 2020. Da afgiften er lavere jo højere energieffektiviteten er, har elbiler stadig en afgiftsmæssig fordel, som dog opvejes af batteriernes merpris.

Indførelse af registreringsafgift for elbiler 1.1.2016 medførte, at der blev solgt mange elbiler i den sidste del af 2015, men meget få i 2016.

I bilens tidlige barndom omkring år 1900 var elbiler lige så almindelige som benzinbiler i bybilledet i USA. De var mindre støjende, mere betjeningsvenlige og skulle ikke startes med håndsving. Samtidig satte vejnettets kvalitet og udbredelse uden for byerne sammen med bilernes lave hastighed naturlige begrænsninger på turenes længde. Derfor var elbilens kortere rækkevidde ikke samme begrænsning som i dag. Benzindrevne biler vandt dog mere og mere terræn gennem forbedret motorkraft, og fordi man ikke længere behøvede at bruge håndsving til starten, da den elektriske startmotor blev introduceret i 1912. Dertil kom at masseproduktionen gav en markant billiggørelse af benzinmotoren. Allerede fra starten af 1920'erne var elbilens markedsandel blevet stort set ubetydelig.

Først i 1980'erne efter oliekriser og øget fokus på luftforurening kom der atter interesse for elbiler, også i Danmark, hvor Mini-El ("Ellerten") og Kewet blev produceret i en kort årrække fra henholdsvis 1987 og 1991; se ellert.

Karakteristisk er det dog, at de store bilproducenter på det tidspunkt ikke for alvor satsede på udviklingen af teknologien. For de flestes vedkommende var der tale om modificeringer til el-drift af eksisterende modeller (f.eks. Citroën Saxo Electrique), som aldrig fik nævneværdig udbredelse. I stedet taklede man luftforureningen ved at nedbringe udledningerne fra de konventionelle bilers udstødningsrør. Drevet frem af europæiske og amerikanske emissionsnormer er udledningen af helbredsskadelige stoffer pr. kørt kilometer faldet markant over de seneste tre årtier.