Ballondækket gav et større hjul, og det blev nødvendigt at udvikle nye bilmodeller til den nye type dæk med både ændret styring og gearing. På få år omstillede stort set alle bilfabrikker deres modeller til det nye dæk. Et af de sidste firmaer var Ford med deres Model A i 1927. De fleste dækfabrikker gik ind i produktion af det nye dæk, og allerede i 1924 lancerede den danske dækfabrik Schønning & Arvé et ballondæk.
Ballondækket med det lave tryk havde tre fordele i forhold til de hidtidige dæk: det punkterede ikke så let, det gav mindre vibrationer i køretøjet, og det var mere skånsomt for vejen.
Dækket var en forudsætning for bilen som en daglig brugsgenstand. Tidligere skulle der skiftes slange ved en punktering efter måske kun 500 km kørsel, men nu kunne en sjælden punktering klares af et hurtigt skift med et reservehjul. De mindre vibrationer gjorde det muligt at køre behageligt med store lukkede karrosserier og kraftige motorer.
Længe måtte lastvogne, busser og andre tunge køretøjer køre med faste dæk. De første ballondæk kunne kun klare en last med akselvægt på 2 ton. Bedre dæk kunne i 1928 klare 4 ton, og i 1933 lå grænsen på 10 ton.
Med de nye dæk kunne vejmyndighederne endelig tillade større køretøjer, da de faste dæk ellers let ødelagde en vej. For at reducere brugen af faste dæk indførte myndighederne i 1927 en ekstra skat på faste ringe på 50 %, og i 1934 var ballondækket et fuldt alternativ, så det blev muligt at gennemføre et totalt forbud mod brug af faste dæk.
Det var ikke mere nødvendigt at have fabrikker og lagre placeret tæt på jernbanestationer og havne med kørsel på brolagte veje. Lastbiler på ballondæk kunne køre på selv mindre landeveje, og det var muligt at placere industri med tilhørende bysamfund i Københavns omegnskommuner og f.eks. som Danfoss langt fra bycentre.
Landbruget fik tilsvarende stor fordel af ballondækket. I 1940 leveredes næsten alle nye traktorer med det nye dæk, som tillod færdsel på offentlige veje og kørsel på fugtige marker uden at traktoren satte sig fast.
Specielle ballondæk udvikledes til flyvemaskiner. Det fik stor betydning under 2. Verdenskrig, da det blev muligt at bygge større bombefly, som herved fik længere rækkevidde og kunne rumme kraftigere bomber.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.